Mælkebedrift Ny Østerholm: Markant mindre vomacidose og ketose i midt- og senlaktation
“Vi oplever stabilitet både i gødningen og i mælken – og det betyder meget for os.”
Haico Klein Wassink
220
malkekøer
200
unge dyr
200
hektar jord
10.500
kg mælk pr. ko pr. år
En dag var mælkeproduktionen god, men få dage senere var den faldet igen. På malkekvægsbedriften Ny Østerholm bemærkede man også udsving i gødningen. Det viste sig at være et latent problem: (subklinisk) vomacidose hos køerne, især i midt- og senlaktation.
Deres foderrådgiver, Jakob fra Brdr. Ewers, anbefalede at justere foderrationen for at opnå større vomstabilitet. Ved at fokusere mere målrettet på vommens stabilitet forsvandt udsvingene. Resultatet er et mere ensartet gødningsbillede, en mere stabil mælkeproduktion og færre sundhedsproblemer, såsom ketose. Ifølge Haico: “Det ser vi stort set ikke længere.”
Brdr. Ewers tog os med på gårdbesøg til Ny Østerholm for at møde ejeren, mælkeproducent Haico Klein Wassink.
Hvorfor begyndte I at bruge pHom Norway?
Årsagen til, at malkekvægsbedriften Ny Østerholm begyndte at anvende pHom Norway, var, at køerne var konstant urolige. “Den ene dag var mælkeydelsen god, og få dage senere faldt den igen,” fortæller Haico.
Hans foderrådgiver genkendte straks dette som et tegn på vomacidose. “Vi kunne se, at vomaktiviteten var ustabil, især når foderrationen blev ændret,” siger Jakob. Natriumbicarbonat blev primært anvendt i sommermånederne, men ifølge Jakob har det en mere begrænset effekt: “Det virker især i spidsbelastningsperioder og ikke på lang sigt.”
Da ustabiliteten fortsatte, besluttede de i januar 2024 at begynde at anvende pHom Norway for at understøtte vomfunktionen og udnytte mere energi fra deres eget grovfoder.
Hvad lagde I mærke til ved køernes gødning?
Haico beskriver problemet nøgternt og genkendeligt: “Vi havde svingende gødningskonsistens blandt køerne. Ingen akutte problemer eller sygdomme. Men derimod et uroligt billede: gødningen varierede fra dag til dag og fra ko til ko. Det virkede, som om de led af vomacidose.” Tegnene var subtile og strukturelle. Manglen på stabilitet og forudsigelighed irriterede Haico. Hans ønske: “Vi elsker stabilitet!”
Hvorfor bruger I pHom Norway året rundt?
På Ny Østerholm anvender de pHom Norway året rundt, fordi de problemer, de observerede, ikke var sæsonbestemte. “Vi brugte 150 gram natriumbicarbonat pr. ko pr. dag, især om sommeren, men også om vinteren så vi ustabil gødning,” siger Haico. Ustabiliteten i gødning og mælkeproduktion forsvandt ikke af sig selv efter perioder med varmestress.
Jakob genkendte dette som subklinisk vomacidose: “Vommen var ustabil, især når der var ændringer i foderrationen.” Da natriumbicarbonat primært har en kortvarig og spidsbelastende effekt, valgte de en løsning, der giver langsigtet støtte til vomfunktionen. “Fordelen er, at pH-værdien forbliver stabil over en længere periode,” forklarer Jakob. Ved at fodre med pHom Norway året rundt forbliver vommen stabil – også ved ændringer i ensilage, produktion eller laktationsfase. Haico ser det direkte i praksis: “Alt er blevet mere ensartet.”
Vomacidose og ketose i midt- og senlaktation
Ved vomacidose og ketose er fokus ofte på perioden omkring kælvning og den tidlige laktationsstart. Erfaringen viser dog, at midt- og senlaktation også kan være sårbare faser. På Haicos bedrift havde køerne udfordringer med vomacidose i denne periode.
Vomustabilitet påvirker energiudnyttelsen, hvilket også kan føre til ketose senere i laktationen. Siden bedriften begyndte at tildele 80 gram pHom Norway pr. ko pr. dag, rapporterer Haico og Jakob om et markant fald. Haico forklarer: “Efter justering af foderrationen ændrede situationen i stalden sig ret hurtigt – ikke i form af spektakulære toppe, men netop ved fraværet af dem. Gødningen blev mere stabil, ligesom mælkeproduktionen. Vi havde ikke længere dage, hvor mælkeproduktionen var 300 liter højere end på andre dage.”
Mindre mælkefeber omkring kælvning
Langvarig vomstress bidrager også til en vanskelig overgang og en udfordrende start på laktationen. Omkring kælvning var der tidlige tegn, som ikke umiddelbart blev koblet til klassisk mælkefeber. Haico forklarer: “Køerne kunne rejse sig, men kom sig langsommere, end vi ønskede.” Ifølge foderrådgiveren indikerede dette utilstrækkelig tilgængelighed af mineraler som calcium og magnesium på de rette tidspunkter.
Siden pHom Norway blev en fast del af den daglige fodringsplan, har de set tydelige forbedringer. Foderrådgiveren vurderer, at støtten fra pHom Norway omkring kælvning passer bedre til koens behov, da mineralerne i pHom Norway ser ud til at være mere tilgængelige og mere jævnt fordelt. Haico knytter det direkte til praksis: “Vi havde også problemer med opstarten af laktationen, og det er virkelig blevet meget bedre.”
Vil du anbefale pHom Norway til andre mælkeproducenter?
Haico opsummerer sine erfaringer således: “Jeg er meget tilfreds. Jeg kan anbefale det til mine kolleger. Vi ser stabiliteten afspejlet både i gødningen og i mælken. Det kan vi virkelig godt lide.”
Erfaringer fra mælkeproducenter
Få mere Power ud af dit grovfoder!
